Skip to content Skip to footer

Hvorfor skal jeg betale depositum?

Depositum er vores sikkerhed for, at boligen kan blive sat i stand, hvis der skulle være brug for det, når du flytter ud. Du kan blive bedt om at betale op til 3 måneders husleje (uden forbrug) i depositum.

Hvad bruges depositummet til?
Når du fraflytter, skal du som udgangspunkt aflevere boligen i samme stand, som da du flyttede ind. Det betyder typisk, at der måske skal hvidtes, males, tapetseres eller slibes og lakkeres gulve – men kun hvis det er nødvendigt. Depositummet dækker disse udgifter.

Får jeg noget af depositummet tilbage?
Hvis der er penge tilbage, efter at vi har betalt for eventuel istandsættelse, får du naturligvis resten retur. Vi bestræber os på at ordne det hele hurtigst muligt – som regel inden for 1-1,5 måned, efter vi har fået det fulde overblik over omkostningerne.

Hvornår får jeg mit depositum igen?
Der findes ikke en helt præcis lovfast frist for tilbagebetaling, men tager det urimeligt lang tid, kan du indbringe sagen for Huslejenævnet.

Vi håber, at det giver dig mere ro i maven. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi vil gerne sikre, at du føler dig tryg gennem hele lejeperioden.

Hvad er forudbetalt husleje?

Vi vil gerne gøre reglerne om forudbetalt husleje lette at forstå. Som udlejer kan vi opkræve op til 3 måneders forudbetalt husleje, men vi kan også vælge at kræve mindre – eller slet ingenting. Formålet er at sikre, at huslejen bliver betalt i den periode, du eventuelt stadig er bundet af kontrakten, efter du har sagt op.

Hvis du flytter ud, før opsigelsesperioden er slut, forsøger vi at genudleje boligen. Lykkes det, får du selvfølgelig forudbetalt husleje tilbage for den periode, hvor en ny lejer overtager lejemålet. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os – vi er her for at hjælpe.

Lån til depositum

I samarbejde med Everlend tilbyder vi et lån til depositum, så du ikke behøver at betale det hele på én gang. Det er gratis og uforpligtende at ansøge, og du får hurtigt svar. Med lånet kan du sprede betalingen over en længere periode og undgå at tømme din opsparing. Kontakt os eller læs mere på Everlends hjemmeside.

Depositumsfri indflytning

Vi er glade for at tilbyde dig som lejer muligheden for at benytte Keyhole, der gør det muligt at flytte ind uden at betale et kontant depositum. I stedet betaler du et fast, månedligt abonnement til Keyhole, mens Keyhole stiller en depositumsgaranti på dine vegne over for os. Det betyder, at du slipper for at binde penge i et depositum og får større økonomisk fleksibilitet ved indflytning. Skulle der opstå udgifter ved fraflytning, er det Keyhole, der dækker depositum over for os. Kontakt os gerne for at høre mere om denne mulighed eller læs mere på Keyholes hjemmeside.